Randers Jernstøberi A/S

| Industrivej 14 • DK-8920 Randers NV • Danmark

Tlf +45 86 42 18 88 | E-mail hlj@randersjern.dk

Randers Jernstøberi A/S har en salgsorganisation som dækker hele Danmark. Vi har nogle af landets dygtigste salgsteknikere, som gerne deler ud af deres viden om korrekt brug af brøndgods. Vores interne salgsafdeling tager imod bestilling og rådgiver også omkring produkterne.

Randers Jernstøberi A/S har eksisteret siden 1916, og har indtil 1. februar 2002 produceret støbejernsprodukter i Randers. I dag er vi en handelsvirksomhed beliggende på samme location med 7 ansatte, som har salg af kloakstøbegods som hovedaktivitet.
Støberiet blev den 1. april 2019 overtaget af den danske koncern AVK International A/S. Randers Jernstøberi A/S er et datterselskab til FURNES Jernstøberi AS.
Støberiet har gennem årene foretaget betydelige udviklingstiltag indenfor produktområdet brøndgods til kørebaner, rendestene, spulebrønde, vandforsyning og fjernvarme. Ligeledes har gade- og parkinventar, såsom bænke, pullerter, trægruberiste og specialprodukter været i fokus.

Furnes Jernstøberi AS er beliggende i Stange kommune. Støberiet er bygget op omkring en automatisk Heinrich Wagner-Sinto formlinje, som blev installeret i 2012. Formlinjen har stor kapacitet og kassestørrelsen er 1000x1000x300/200. Smeltningen finder sted i to 6 tons elektriske smelteovne med en kapacitet på 8,4 tons/time og udstøbningen sker fra en støbeautomat. Støberiet har et moderne laboratorium med spektograf. Modellerne laves på eget modelværksted. Hele produktionsanlægget bliver kontinuerligt opdateret og vedligeholdt.
I 2013 tager Furnes et helt nyt fælles skandinavisk centralager i brug. Lageret har en kapacitet på 3000 pallepladser med brøndgods, som skal sikre vores kunders leverancer.

Se video fra produktionen…